Le Souvenir Français

 

Den Danske Komité

 

 

Under protektion af Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen

 

 

 

 

 

 

 

Støttekredsen

Le Souvenir Français' Venner

 

Formål med støttekredsen 

 

Den Danske Komité arbejder uafhængigt af hovedorganisationen i Frankrig og modtager således ingen økonomisk driftsstøtte derfra. Le Souvenir Français i Danmark baserer derfor hele sit virke på fondsmidler samt økonomisk støtte fra enkeltpersoner.

Den Danske Komité har som en nyskabelse i 2010 etableret en støttekreds, der som ”Le Souvenir Français’ Venner” vil vise sagen interesse og vil være parat til at støtte med et beskedent årligt beløb.

 

Medlemskab

 

Den Danske Komité opfordrer alle, der ønske at fastholde mindet om de faldne samt støtte vedligeholdelsen af de franske krigergrave og den fortsatte årlige markering, til at melde sig blandt ”Le Souvenir Français’ Venner” og indbetale 200 kr. som årligt bidrag.

Støttekredsen vil blive holdt underrettet om komitéens aktiviteter og vil hvert år modtage indbydelse til at overvære højtidelighederne den 11. november.

Af hensyn til økonomien vil al orientering og indbydelserne blive udsendt pr. e-mail.

Den Danske Komités medlemmer arbejder alle frivilligt og ulønnet. Alle indkomne midler går således ubeskåret til at fremme komitéens formål.

 

Indbetaling

 

Minimumsbidraget for medlemskab af Le Souvenir Français' Venner er 200 kr. pr. år, men større donationer til støtte for arbejdet er naturligvis meget velkomne.

 

Beløbet bedes indbetalt på  Den Danske Komités bankkonto i Jyske Bank:

Reg.nr. 5022; kontonummer 1107662

med tydelig angivelse af navn og mailadresse.

 

senest opdateret 1/10 2010